23-11-2024
BF 225, BF 200 og BF 175 er alle kraftige 6-cylindrede påhængsmotorer med masser af rå power. Takket være Hondas eksklusive programmerede elektroniske benzinindsprøjtning, der optimerer luft-/brændstofforholdet får du maksimal ydelse ud af hver eneste dråbe. Hver motor er spækket med hestekræfter og topmodellen BF 225 er udstyret med Hondas variable ventilsystem, VTEC, som også kendes fra Hondas biler. Teknologien giver en rolig motorgang i hele omdrejningsspektret, og brillerer med en kraftfuld acceleration helt nede fra tomgang. Omkring 4.500 omdrejninger/min. bruges motorens olietryk til at ændre ventilstyringen så ventilernes åbningstid er længere og derved føder motoren mere optimalt. Dette er med til at give den utroligt høje ydelse ved fuldgas. Med sit smukke ydre, den lækre lyd af 6 cylindre, lave vibrationer med dybtliggende svinghjul og balanceaksler, Hondas velkendte kvalitet i både konstruktion, materialer og fabrikation, samt 5 års garanti gør denne fantastiske påhængsmotor til et sikkert valg.
Inkl. sidemonteret betjeningsboks med motorlamper og nøgle, omdr. tæller med timetæller, trimmeter & alupropel.